ZINKDRENGENE er en anmelderrost forestilling efter Nobel- og Sonningprismodtager Svetlana Aleksijevitjs bog. Den havde premiere på Husets Teater i maj 2021 og gav udsolgte huse. Den udgøres af en række gribende vidnefortællinger om krigens ofre og dens groteske meningsløshed, levendegjort af skuespillerne Marina Bouras, Charlotte Munck, Brian Hjulmann og Jesper Hyldegaard. Reumertvindende Andreas Dawe har dramatiseret bogen og instrueret forestillingen.
★★★★★ ”Det er denne menneskeliggørelse af krigens omkostninger, der gør den velegnet til teater, ikke mindst hvis man er i besiddelse af skuespillere, der kan kunsten at skabe den nødvendige identifikation med de vekslende skikkelser i denne sorgens monologers stafet, så smerten forplanter sig til tilskuerrækkerne” BERLINGSKE
★★★★ “Når det formidable hold giver liv til de udsendte soldater, og ikke mindst deres familier og efterladte, er der grund til at spidse ører. AKUT360 har gjort det igen ZINKDRENGENE er absolut dramatiseret litteratur på højeste niveau” SCENEBLOG
Den henvender sig til voksne/unge med interessere for den skarpe og naturalistiske historie, for krigens psykologi og konsekvenser. Et højkvalitativt tilbud!
Spilletid
2 timer og 50 minutter med pause
Medvirkende
Marina Bouras, Charlotte Munck, Brian Hjulmann og Jesper Hyldegaard
Kunstnerisk hold
En dramatisering af Svetlana Aleksijevitjs bog Zinkdrengene.
Dramatiker og instruktør: Andreas Dawe
Komponist: Nini Julia Bang
Scenograf: Julie Forchhammer
Lysdesigner: Mikkel Jensen
Lyddesign: Gregers Kjar
Pressecitater og anmeldelser
https://www.akut360.com/post/zinkdrengene
https://www.husetsteater.dk/forestillinger/zinkdrengene/