Rørende og musikalsk forestilling om mandens rolle anno 2023
Den patriarkalske fest er forbi og tømmermændene overvældende. Væk er de gamle forbilleder, man kunne spejle sig i – og hvad er man så? Hvad er den perfekte mand anno 2023?
Tre mænd midt i livet med arbejde, parforhold, børn og skilsmisse overvejer deres roller som mænd – og i særdeleshed deres samspil med kvinderne. De personlige fortællinger vokser frem af virkelighedens mandeverden og publikum tages med på en både smertelig ærlig, morsom, musikalsk og eftertænksom rejse, som et vigtigt supplement til tidens me-too-debatter.
Spilletid
95
Medvirkende
Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa
Kunstnerisk hold
Skuespillere: Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa
Instruktør: Simon Moqi Trolin
Scenografi og lyd: Kim Fast Jensen
Kostumer: Lene Bek Nielsen
Pressecitater og anmeldelser
★★★★★★ ”God musik, geniale replikker og skuespil sætter dette teaterstykke i en klasse for sig” Scenekanten
http://scenekanten.com/anmeldelse-noget-om-antihelte/
★★★★★ ”… vanvittigt velspillende trio (…) fremragende forestilling (…) musikalsk overskud” Iscene
https://iscene.dk/2021/05/29/noget-om-antihelte-livskrisekabaret-med-noget-pa-hjerte/#:~:text=Noget%20om%20antihelte%20er%20en,Mikrofon%2C%20motorcykel%20eller%20man%20cave.
★★★★★ ”… en skøn mandesagsforestilling (…) And the struggle is real! Kampen for kvinders ret og rimelige muligheder har efterladt manderollen i en kasse med glemte sager. Og det er ikke kun mændene, men også kvinderne, der nu skal lære sin nye rolle at kende.” mortenhede.dk
https://mortenhede.dk/anmeldelse-noget-om-antihelte-limfjordsteatret/
★★★★★ ”… sigter kunstnerisk højt og vinder som et vigtigt og meget nødvendigt underholdende supplement til de ret stereotype, feministiske forestillinger, der på det seneste har været vist på danske scener” Kulturkupeen
https://www.kulturkupeen.dk/nogen-om-antihelte-fra-limfjordsteatret/
★★★★★ ”Her sættes mande- og kvinderoller i overrumplende rotationer. Det er hæsblæsende og ofte meget morsomt” Nordjyske
★★★★” … også samtidsrelevant for kvinder (…) i deres relation til mændene (…) på den måde skildres også kvinderollen, og hvordan den påvirker og samtidig påvirkes af mændenes identitetskamp.” Ungt Teaterblod
https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-noget-om-antihelte-teater-v-limfjordsteatret/