Vandre-forestillingen Where do we go from here? er en danseforestilling, med sangere, professionelle og amatør dansere med handicap.
Med denne forestilling får dem vi normalt ikke ser og hører på scenen, plads, rum og fortælletid, -og vi som publikum bliver sat i en begrænsende situation, imens der berøres emner som for mange mennesker kan være ubehagelige.
Where do we go from here? er en samfunds kritisk danseforestilling fra dem som normalt ikke er velkomne på scenen.
Vi hører om Bettina, som var 25 år da hun faldt af sin hest. Hun blev genoplivet og har siden levet med hjerneskade. Bettina vil gerne have, at vi som samfund har en dialog om hvilket liv vi genopliver mennesker til.
Sandie er plus-size, -i bussen fylder hun to sæder. For hende er det ikke et problem, at børn peger, men at forældrene ikke ved hvordan de skal reagere på børnenes spørgsmål og observationer. Sandie vil gerne at vi som samfund har en dialog omkring hvordan vi omtaler mennesker der ikke passer ind i normen.
Det er nogle af de historier som vi fortæller igennem danseforestillingen, og som vil være med til at åbne for hvilke kroppe og historier, man kan se og opleve i dansk scenekunst.
Spilletid
60
Medvirkende
Amatør dansere: Lisa Dahlkild, Cath Borch Jensen, Bettina Stoholm, Rasmus Lund-Sørensen, Sandie Tange og Sigurd Nidløse
Professionelle dansere: Malene Becker Nielsen, Eik Leknesund Elnes og Sabine Fleur Scribner
Kunstnerisk hold
Kunstnerisk leder og Koreograf: Janne Weidinger Kristensen
Gæste-Koreograf: Georgia Kapodistria
Mentor og Dramaturg: Thomas Corneliussen
Kostumedesigner: Charlotte Østergaard
Møbelsnedker og Designer: Anker Bak
Komponist: Dave Black