*Valgt af PUS*
*Underskudsgaranti: 20.000 kr. / 15.000 kr.*
TENDER er en nytænkende danseforestilling skabt af den koreografiske duo Beyond Darkness i tæt samarbejde med billedkunstnerne Baum & Leahy, som åbner et sanseligt rum for fællesskab, nærvær og omsorg.
I en multisensorisk scenografi, hvor naturlige elementer som græs, vand, jord og frø vækkes til live, inviteres publikum til at dvæle ved tre performere og selv tage del i en atmosfære af ømhed og nærvær. Gennem dans udforsker vi ikke kun at give og modtage omsorg, men også at øve os i at drage opmærksomhed mod det, der har brug for pleje—i os selv, i vores relationer, og i de økosystemer, vi deler.
TENDER henvender sig til publikum fra +14 år, og er velegnet til skolegrupper (udskoling, gymnasier), familier, intergenerationelle grupper samt ældre mennesker, især dem med plejebehov, med mulighed for samarbejde med lokale plejehjem.
Spilletid
60
Medvirkende
Camilla Schnack
Cecilie Schyth Kjær
Anna Stamp
Kunstnerisk hold
Koncept og idé: Beyond Darkness
Scenografi: Baum & Leahy
Lyddesigner: Eliza Bozek
Kostumedesigner: Baum & Leahy
Koreografi: Beyond Darkness
Lysdesigner: Nadja Mattioli
Producent: Emma Arnoldi
Skrædder: Fie Von Veer
Fotograf: Elena Perota
Konsulenter: Solveig Gade, Cath Borch Jensen
Trailer: Eva Maria De Sanctis
PR: Nadja Mattioli
Pressecitater og anmeldelser
Beyond Darkness hjemmeside:
www.beyonddarkness.dk/tender
Anmeldelser og citater:
“Særligt en dans kind mod kind med lukkede øjne fanger mig i sin enkle ømhed. Sproget er ikke seksuelt og erotisk, som det billedsprog opmærksomhedsøkonomien installerer i vores kroppe og sanseapparater, men derimod et omsorgsfuldt, nærværende sprog fuldt af forbindelser; måske kommunikation nærmest på et celleniveau.”
Mette Garfield
www.bastard.blog/tender-beyond-darkness-og-baum-leahys
“Uden ord indtager kroppene essensen af den anden. Næsten som kommunikation på celleplan. Ansigter tæt med lukkede øjne i sanselige nærvær. Kroppene bevæger sig mellem lydinstallationer og øer af publikum, muld og instrumenter. Rækker ud, tager imod, tager sig af, ben og arme omslynget, rolige og lydhøre.”
Dorte Grannov Balslev
www.iscene.dk/2024/01/30/tender-omsorgsfuldt-skovbad
“De tre dansere nynner med på de fjerne stemmer, og finder hinanden i et inderligt kram, der udvikler sig til en organisme hvor kroppene er viklet ind i hinanden – en sammenfletning der effektivt understøttes af dansernes beklædning, når de blomsterhavsfarvede dansere går i et med hinanden. Og netop med de tre danseres lydløse sammenfletning, får Beyond Darkness understreget deres pointe, for før du ved af det, så sidder du selv på gulvet og giver mulden vand mens du lytter til lydredernes sang.”
Casper Koeller
www.sceneblog.dk/anmeldelse-tender-beyond-darkness-og-baum-leahy-paa-dansetippen