Det danske performance kompagni Sew Flunk Fury Wit præsenterer, sammen med et kunstnerisk verdenshold, en musikdramatisk rejse ind i et ekspressivt, surrealistisk danse- & dukkeunivers, ledsaget af en sangcyklus med opera og electronica.
CorpoSurreal er en forestilling om moderne menneskers rejse mod den totale frihed fra kultursnærende bånd og biologi. I en poetisk drømmetransformation optræder ekstravagante og hyper-surrealistiske dukker, der afspejler moderne kropsmodifikationer. De groteske kroppe fejrer mennesket, der søger frigørelse gennem forfald, fragmentering og ekstravagant fornyelse.
CorpoSurreal er en hyldest til forsøget på den surreelle forvandling. Poesi og virkelighed flyder sammen i et intenst drømmescenarie, hvor den ultimative frihed trodser menneskelig fornægtelse og tragedie.
I samarbejde med den japanske danser og koreograf Yoko Higashino, den islandske sopran Ísabella Leifsdóttir & den verdensberømte mexicanske electronica-komponist Murcof drives CorpoSurreal frem i en hyldest af forsøget på transformation, i et gådefuldt værk. Sangteksterne er af Neill Cardinal Furio, der også stod bag teksterne til Sew Flunk Fury Wits anmelderoste STØV & CRASH.
Spilletid
1.15
Medvirkende
Performer, dukkeudvikler og koncept: Svend E. Kristensen, Sew Flunk Fury Wit (Danmark)
Danser, koreograf: Yoko Higashino, Antibodies Collective (Japan)
Sopran: Ísabella Leifsdóttir, Alþýðuóperan (Island)
Kunstnerisk hold
Koncept & dramaturgi: Sew Flunk Fury Wit
Dukkeudvikler & koncept: Svend E. Kristensen
Instruktør & koncept: Jesper Pedersen
Komponist: Murcof Fernando Corona
Libretto: Neill Cardinal Furio
Scenograf: Johan Kølkjær
Kostumedesigner: Anna Gammelgaard
Lysdesigner: Arnar Ingvarsson
Koreograf: Yoko Higashino
Lyddesign: Toshino Kajiwara, Antibodies Collective og Murcof Fernando Corona
Pressecitater og anmeldelser
Technical rider mv. fremsendes ved forespørgsel.
www.sewflunkfurywit.dk
Facebook for Sew Flunk Fury Wit: https://www.facebook.com/sewflunkfurywit/