Det førerløse menneske – en komedie om at miste livet.

Et ensomt menneske i en digitaliseret verden skruer tiden tilbage til 50-erne, til en tid med postbude, faste telefoner og tykke bøger i forsøget på at genetablere kontakten til sine sociale evner og sin krops stoflige behov. Men noget er gået tabt. Han kigger ud af brevsprækken i timevis, løfter telefonen og lytter hvert andet øjeblik; kun for at blive mere og mere skuffet. Til sidst giver han op. Kontakten til omverden er afbrudt og han må erkende, at det eneste forhold han evner at etablere, er til en robot. Det førerløse menneske er en tragikomisk nonverbal slapstickforestilling, skabt af mimer Øyvind Kirchhoff, dukkemager Rolf Søborg, lysdesigner Jeppe Lawaetz, instruktør Lotte Faarup

Da bogen ”Frankenstein” blev skrevet i 1818, var det baseret på en frygt for teknologiens og videnskabens fremmarch; frygten for at mennesket gjorde sig til Gud. Da ”Pinocchio” blev skrevet i 1883, var det med fokus på, at mennesket kun bliver menneske i kraft af at give afkald på sine fordærvende (maskinelle) instinkter og indordne sig samfundets civiliserende strukturer. Disse to fortællinger introducerede en ny tid med etiske spørgsmål omkring forholdet mellem menneske og maskine; dødt og levende stof.

I dag står vi midt i en højteknologisk verden. Frygten for at lege Gud er overvundet og vi nærmer os en slags ”omvendt Pinocchio”. Det handler ikke mere om hvad der skal til for at blive menneske, men hvad der skal til for at blive maskine. Robotter er en del af vores virkelighed som hjælpere i og uden for vores krop; de menneskeliggøres og bliver som en slags forbilleder for, hvordan vi bør omgås hinanden. De staver for os, de lærer os håndværk, de overtager vores stedsans; vi indleder seksuelle forhold med dem. Robotten lærer os at være mennesker…

Spilletid

Medvirkende

Kunstnerisk hold

Pressecitater og anmeldelser

Billeder