En samtidscirkusforestilling der med akrobatik, fysisk teater, livemusik og masser af humor fører publikum gennem et sidste måltid. Det sidste måltid vi alle har sammen. Stemningen er unik, alt kan siges og gøres nu, da vi aldrig skal ses igen. Igennem 5 karakterers personlige fortællinger, der udbasuneres i løbet af måltidet, anes almene strømninger i samfundet og opfordrer til refleksion over egne situationer og vaner.
Publikum sidder med til bords og er helt tæt på de optrædende. Pludselig kan en gæst ikke holde sig tilbage, men må fortælle sin historie til de tilstedeværende.
Hvordan er karakteren endt her? Hvordan er vi alle endt her? Den sidste aften vi skal ses…
Det sidste måltid er ikke madteater, men i løbet af forestillingen er der en række serveringer. Ikke nødvendigvis mad, men serveringer, der alle spiller sammen med karakterernes historier gennem syn, hørelse, smag og lugt.
Spilletid
65
Medvirkende
Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot & Lars Lindegaard Gregersen
Kunstnerisk hold
Iscenesættelse: Lars Lindegaard Gregersen
Komponist: Camilla Bang (a.k.a. Tigermor)
Lysdesigner: Martin Danielsen
Konsulenter: Joen Højerslev og Gry Lambertsen
Scenografisk konsulent: Rune Andersen
Kostumer: Camila Sarrazin
Pressecitater og anmeldelser
https://glimt.info/da/