Genre: Taleteater2023/202465
TN

To fjender mødes i ”Ingenmandsland” mellem skyttegravene. Første verdenskrig har været i gang i 5 måneder. 1 million er døde. Hvem gør det første udfald? Tyskeren eller englænderen? Åndeløs spænding, men så … hilses der, vises billeder, spises delikatesser, skåles og …. spilles fodbold! Julefreden 1914 er indtruffet.


Der er igen krig i Europa. FJENDER er Dansk Rakkerpaks bud på en pacifistisk teaterforestilling med fokus på mennesket bag soldaten. Forestillingens dialog indeholder både alvor, komik og håb og bakkes op af et præcist kropssprog, nykomponeret musik, et gennemarbejdet lyd – og lysdesign og en spektakulært scenografi. Det hele serveres af to veloplagte skuespillere i en skarp instruktion. I forestillingen indgår endvidere dokumentariske filmklip og billeder fra både Julefreden 1914 og første verdenskrig generelt, der supplerer skuespilpræstationerne og skaber autentisitet.


”Julefreden 1914” markerede et kort og bemærkelsesværdigt øjeblik af fred midt i en af de mest voldelige og grusomme perioder i historien og viste et glimt af håb i en mørk tid og er en vigtig påmindelse til os alle om krigens absurditet og fredens underfuldhed.


Spilletid

65

Medvirkende

Niels Grønne og Søren Møller Pedersen


Kunstnerisk hold

Idé: Niels Grønne

Instruktør: Folmer Gry Kristensen

Manuskript: Andreas Dawe – i samarbejde med holdet

Dramaturg: Jane Rasch

Scenograf: Kristian Knudsen

Komponist og lyddesigner: Camille í Dali

Lysdesign og teknik: René Lützen


Pressecitater og anmeldelser

https://www.danskrakkerpak.dk/fjender

Billeder