*Valgt af PUS*
*Underskudsgaranti: 20.000 kr. / 15.000 kr.*
”Matilda-effekten” er en nyskabt sanselig, poetisk og humoristisk teaterforestilling om oversete videnskabskvinder. Med to dukkeførere på scenen, som på magisk vis fletter egne kroppe og stemmer sammen med dukker i forskellige størrelser, får publikum en anderledes fortælling om, hvordan kvinders videnskabelige arbejde gennem generationer er blevet tilskrevet mandlige forskere.
Vi møder nogle af historiens hidtil oversete danske videnskabskvinder og hører om deres opdagelser og de forskningsresultater, de aldrig selv fik æren for.
Gennem objekt- og dukketeater inviteres publikum med på en rejse ind i en overset del af videnskabens verden og oplever den drivkraft og de omkostninger, der ligger bag videnskabskvindernes banebrydende bedrifter.
Spilletid
70
Medvirkende
Pernille Nedergaard Haugesen og Astrid Kjær
Kunstnerisk hold
Dukkeførere og performere: Pernille Nedergaard Haugesen og Astrid Kjær
Instruktør: Astrid Lindhart
Scenograf: Nana Andrea Tiefenböck
Dukkemager: Katrine Karlsen
Musik: Kim Fast Jensen
Lyddesign: Kiki Skovmand
Pressecitater og anmeldelser
Anmeldelse af Matilda-effekten: Limfjordsteatret har skabt en genistreg – KunMors
”… mere end en forestilling; det er en bevægende hyldest til de kvinder, hvis bidrag til videnskaben er blevet overset eller tildelt deres mandlige kolleger. “Matilda-effekten” beviser, at dukketeater i høj grad kan være for voksne. Forestillingen genopliver den tragiske virkelighed, som nogle af videnskabens største kvindelige genier har gennemlevet, og dette gøres på en både dyb sanselig og poetisk måde. (…) en nyskabende og dybt relevant forestilling. Manuskriptet er en kraftfuld kommentar til ligestillingsdebatten og en påmindelse om, at kampen for anerkendelse og ligestilling fortsat er højaktuel.
Katrine Hedegaard, KunMors
https://kunmors.dk/anmeldelse-af-matilda-effekten-limfjordsteatret-har-skabt-en-genistreg/
★★★★☆☆ Matilda-effekten – sansemættet dukketeater for voksne – Iscene
” … en gribende og flot dukketeaterforestilling for unge og voksne, der elegant får løftet et vægtigt kapitel fra kvindehistorien ind i samtiden. (…) Uretfærdighederne og ydmygelserne, kvinder gennem tiden har været udsat for, skriger til himlen. De mange fine og følsomme karakterportrætter af kvinderne giver både indsigt og indlevelse i kvinderne og deres fortællinger. Vi gribes og bliver klogere på historien og samtiden. (…) Ideen med dukkerne fungerer fænomenalt, for det løfter fortællingen til et mere strukturelt end personfikseret plan. Astrid Kjær og Pernille Nedergaard Haugesen er dygtige dukkeførere og formår suverænt at lade dukkerne træde i karakter, så de fremstår både sjælfulde og med individuelle personligheder. En yderst imponerende præstation (…) En både begavet og sanselig smuk oplevelse.
Rie Hammer, Iscene
https://iscene.dk/2024/06/14/matilda-effekten-sansemaettet-dukketeater/#:~:text=%E2%98%86%E2%98%86%20Matilda%2Deffekten%20%E2%80%93%20sansem%C3%A6ttet%20dukketeater%20for%20voksne&text=Limfjordsteatrets%20Matilda%2Deffekten%20er,fra%20kvindehistorien%20ind%20i%20samtiden.