Soldater vender hjem. Ikke til familien og hverdagen, men til skovene.
Efter at have mødt krigens brændpunkter og civilisationens grænseland, trækker de sig tilbage til naturen … til vildkanten. På baggrund af interviews med danske hjemvendte soldater og deres pårørende udfoldes fortællingen Nature Wild i en hybrid mellem dokumentarisk videoscenografi, elektroniske beats, opera, indie, dans og performancekunst …
Kroppens egen lyd imellem grene, der knækker.
Vær med når kampen for at vende hjem tager en omvej i menneskets sind og en tur ud i den vilde natur. En stærk og livsbekræftende forestilling med naturen som ramme. Gennem musik, sang, video og koreografi lader 4 nordiske kunstnere os møde hjemvendte soldater og deres fortællinger om at leve i skoven og bruge naturen som helende middel.
Se trailer her
(6 stjerner) ****** “Det er så skarpt koreograferet og sammenspillet … alle elementerne sidder lige i skabet. Det er ofte skide brutalt at høre på, men samtidig så vanvittigt rørende … det hele rammer dig lige i hjertet…”. Den4.Væg
Medvirkende
Kontratenor Daniel Carlsson (S)
Danser Taneli Törma (FI)
Performer Tine Louise Kortermand
Kunstnerisk hold
Idékvinde, komponist & scenograf Tine Louise Kortermand
Koreograf Taneli Törma
Komponist Aku Raski