*Valgt af PUS*
*Underskudsgaranti: 20.000 kr. / 15.000 kr.*
”Den stille undrende følelse af lykke, når jeg sad ved mikroskopet og betragtede livets mangfoldighed i min lille verden.” Marie Hammer (fra Forsker i fem verdensdele)
»VERDEN I MINE ØJNE« er en sanselig vandreforestilling og et koreografisk værk, der hylder den danske forsker og zoolog Marie Hammer, som samlede alle verdens kontinenter gennem studier af en mikroskopisk mosmide.
I et kropsligt og visuelt legende univers undersøger tre kvinder Marie Hammers liv og forskning. Kvinderne tager publikum med på en vandring ud i verden, ned i jordbundens fauna og ind i ukendte og usynlige verdener. I forestillingen opdager vi verden sammen med Marie Hammer. Hun er bjergtaget af, hvor smuk den er. Men undervejs opdager hun også, at menneskenes verden ikke altid er skøn. »VERDEN I MINE ØJNE« bevæger sig mellem menneske og mosmide, feltarbejde og familieliv og mellem små og store universer.
»VERDEN I MINE ØJNE« er ikke blot et portræt af en unik forsker, der var forud for sin tid, men også en alt for velkendt fortælling om en af videnskabens oversete kvinder. Forestillingen sætter fornyet fokus på Marie Hammer og lader publikum opleve naturens forunderlige skønhed gennem hendes blik.
Spilletid
75
Medvirkende
Helene Kvint, Lisbeth Sonne Andersen og Tomomi Yamauchi
Kunstnerisk hold
Koreograf, iscenesætter, manuskript og idé: Pernille Garde.
Dramaturgisk og koreografisk konsulent samt medudvikler: Kasper Daugaard Poulsen.
Komponist og lyddesign: Mons Niklas Schak.
Scenograf og visuel udvikler: Signe Krogh.
Kostumier og rekvisittør: Åsa Gjerstad
Lysdesigner: Michael Breiner.
Video, edit af trailer og Pr-fotos: Jacob Stage
Forestillingen har spillet her i 2024:
Metropolis, Refshaleøen 22.-25. august
Helsingør Teater, Flynderupgård i Espergærde 30. august-5. september
Kulturhus Kappelborg, Skagen 10. september
Limfjordsteatret, Nykøbing Mors 12. september
Stevns Teaterforening, Harmonien 17. september
Pressecitater og anmeldelser
⭐️⭐️⭐️⭐️ Casper Koeller, Sceneblog.
”Koreografi er så meget mere end Svanesøens synkrone svaner, for når Pernille Garde koreograferer zoologen Marie Hammers banebrydende forskning i noget så usexet som mosmider, så er det, man først for alvor føler sig meget lille i universet.”
[…] med Gardes fænomenale fornemmelse for intuitiv opfattelse af billeder og bevægelser, skaber koreografen med VERDEN I MINE ØJNE en sart, men betydende hybridforestilling”
⭐️⭐️⭐️⭐️ Anne Liisberg, Iscene.
“Verden i mine øjne placerer sig på fineste vis i tidens fremskrivning af oversete kvinder med sit tyst-insisterende portræt af en dedikeret forsker.”
Michael Svennevig, Msvennevig.blogspot
”Man får troen tilbage på det hele i VERDEN I MINE ØJNE.”
Vibeke Wern, Danstidningen
“[…] en fin og sanselig præsentation af en fascinerende videnskabskvinde.”
www.pernillegardestageart.dk
https://www.pernillegarde.dk/anmeldelser/verden%20i%20mine%20øjne%202024
Facebook: pernillegardestageart.dk
Instagram: @pernillegardestageart.dk